Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

I praktik som lærer

Velkommen i praktik som lærer på Utterslev Skole,

der er en moderne naturfaglig profilskole i Københavns Kommune.

Praktikansvarlige:

Pia Mølholm, praktikkoordinator, kontaktes på praktikportalen samt email: Piamoe@kk.dk

Frederik Bretton-Meyer, praktikvejleder/ koordinator, kontaktes på praktikportalen

samt email: fred5971@undervisning.kk.dk

Utterslev Skole samarbejder med Læreruddannelsen Zahle og læreruddannelsen

KP (campus Carlsberg), samt er indgået i et nyt projekt med særligt talentfulde

lærerstuderende.Talentholdet kalder Københavns Professionshøjskole for

Copenhagen Honours College.

Skolen som uddannelsessted

Allerførst vil vi gerne invitere til at besøge vores forskellige on-line-præsentationer:

https://utterslevskole.aula.dk

samt Utterslev Skoles profil på Facebook: https://www.facebook.com/utterslevskole

Skolens pædagogik og praksisfællesskab

Tidligere studerende på Utterslev Skole beskriver skolen som meget moderne, både i måden

dagen bliver tænkt på og i forholdet mellem elever og lærere.

”Jeg havde fornøjelsen, af at være i udstrakt praktik på Utterslev Skole. Grunden til at jeg bruger

substantivet fornøjelse er fordi, det rent faktisk var en sand fornøjelse at være praktikant på skolen.

 Fra første dag blev vi (praktikanter) taget godt imod og følte os velkomne. 

Mit førstehåndsindtryk af skolen var derfor meget positivt, og resten af praktikken levede heldigvis

op til dette.

Skolen er nytænkende og innovativ i både sine undervisningsmetoder, men også tilrettelæggelsen af

undervisningen. Dette kommer til udtryk, da vores praktiklærere på forhånd havde tilrettelagt deres

skema til vores to undervisningsdage, så vi kunne undervise i vores linjefag.

Dette var blandt andet med til at gøre vores planlægning af undervisningen optimal. 

I løbet af de 10 uger, deltog vi i ugentlige team- og afdelingsmøder, deraf følte vi os som en del af

det faste lærerteam.

Da de 10 uger var gået, var det meget naturligt for mig, at søge en stilling som lærervikar. Jeg kan i

fremtiden godt se mig selv som fastansat lærer på Utterslev Skole”.

Daniel, lærerstuderende på 2.år.

Om undervisningen

På Utterslev skole har vi en lærende og udviklingsorienteret tilgang. Børn går i skole for at lære og

udvikle sig positivt, og derudover er både lærere og pædagoger i tæt samarbejde med hinanden.

Der sættes læringsmål for eleverne, og der bliver tænkt over både indhold og valg af didaktiske

metoder sammen. Skolen er organiseret i årgange, og alle voksne, - lærere og pædagoger,

- arbejder som i årgangsteam. Skolens ledelse er knyttet tæt til årgangsteam og deltager i udvalgte

teammøder, i observationsforløb og indgår i sparring om enkelte elever og klasser.

Skolen har en naturfaglig profil og har en tradition for at være en del af ASTE-uddannelsen, som er

et samarbejde mellem læreruddannelse, universitet og folkeskolen. Skolen modtager studerende

fra uddannelsen, og er derfor både involveret i ASTE-praktikken og i det praksissamarbejde, der

etableres mellem de tre parter – her har skolen allerede erfaring med lektionsstudier, laboratoriearbejde m.m.

Copenhagen Hounours

I skoleåret 21/21 har vi i samarbejde med Copenhagen Honours College (CHC), som er et talentprogram

for lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Alle de studerende har naturfag, og programmet

skal ruste dem til at indtræde i rollen som faglige fyrtårne på de danske personalerum efter endt uddannelse.

Oplægget præsenterer tankerne bag programmet, herunder talentbegrebet, programmets indhold og de

projekter, som de studerende arbejder med på CHC's partnerskoler.

I skoleåret 20/21 har vi tre udvalgte fokus i fagene dansk, dansk som andet sprog og matematik.

I alle fagene er opgaven at arbejde målrettet mod at løfte vores elever fagligt. Vi har mange forskellige

veje til at nå det mål:

  • Styrkelse af en systematisk vejledning på alle årgange i de udvalgte fokusområder

  • Didaktiske samtaler om læringsmål, observation og feed back til eleverne

  • Turboforløb for 6.- 9.årgang i samarbejde med ZOO

  • Ekstra matematik på 6. og 7. årgang

  • Ekstra elevsamtaler samt intensive læringsforløb på 8. - 9. årgang

  • En styrket udskoling

De studerende, der kommer i praktik på skolen, vil naturligt indgå i disse udviklingsarbejder.

Skolen har en KKFO. Det betyder at fritidsordningen er en naturlig del af skolen, hvor dagen for

børnene strækker sig ud over hele dagen. Kulturen er derfor kendetegnet af et tæt samarbejde på

ledelsesniveau og i den pædagogiske praksis.

Opsummerende vil I møde en skole, der er:

  • Fyldt med engagerede medarbejdere

  • Teambaseret med tæt årgangssamarbejde

  • En fleksibel tilrettelæggelse af elevernes og lærernes undervisningstid,

  • Det er indholdet og læringsmål for perioden, der bestemmer ugeplanen og dermed skemaerne for eleverne.

  • Præget af tværfaglighed, projektarbejde og generelt undersøgende arbejdsformer

  • Kendt for sit netværkssamarbejde som del af profilskolens læringstilgang

  • Kendt for at både skole og KKFO har fælles værdigrundlag med en fælles mission.

  • Kendt for at både skole og KKFO prioriterer stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger højt med stor respekt for faglighed og forskellige kompetencer.

  • Kendt for udstrakt brug af IT-kommunikation og brug af digitale undervisningsmidler og programmer.

  • Kendt for at skolens PLC og RC har en samlet strategi for arbejdet med inklusion af elever med særlige behov.

Skolen har også organisations- og lokalefællesskab med Fritidsordningen kaldet UFO´en.

Det betyder et frugtbart og udvidet samarbejde med pædagogerne i UFO´en og lærerne i

indskolingshuset.

De fysiske rammer

Skolen har som sagt lokalefællesskab med Utterslev Skoles KKFO – fritidsordningen, der har

til huse i skolens lokaler om eftermiddagen. Det betyder, at lærerne i det daglige har et

”stærkt samarbejde” med pædagogerne og andet personale.

Utterslev Skole er delt op i 2 afdelinger.

Afdeling 1: fra 0. til 5. årgang 

Afdeling 2: fra 7. til 9.- årgang.

Skolen består af 6 huse, de 3 elevhuse bag kanalen og 3 huse til hhv. praktisk-musiske fag,

administration/store personalerum/PLC og idrætshal/kantine foran kanalen.

Velkomsten

Så snart vi modtager informationer fra de to læreruddannelsessteder om velkomstdage og

navne på de studerende, inviterer vi til første velkomstdag på skolen. I møder en engageret

personalegruppe, der både består af lærere, pædagoger og TAP-personale samt skolens

ledelse, som samles hver dag i personalerummet. De studerende kan blive inviteret til at

møde ind her, hvorefter de bliver vejledt af deres praktiklærer og typisk følger med over

i den afdeling, hvor praktikken skal foregå. Her får de studerende et førstehåndsindtryk

af afdelingens pulserende hverdag på årgangen og mødes efter den første observation af

læringsmiljøet med praktiklæreren for at udfylde uddannelsesplanen i fællesskab. I løbet

af velkomstdagen vil de studerende også møde skolens praktikansvarlige, skolens

lederrepræsentant som fortæller lidt generelt om skolen og kobler uddannelsesplanens

overordnede mål med de muligheder der er for gensidig læring i praktikforløbet.

Derudover vil de studerende møde deres praktiklærere. På dette møde skal de studerende

udfylde børne- og straffeattest, samt interne papirer med UNI-login m.m. til brug for kontoret.

Der henvises også til en velkomstfolder, der giver praktiske informationer om skolen.

Vi oplyser om de studerendes tilstedeværelse og praktikperioder, så alle på skolen er

informerede om, hvem der er studerende i praktik og om vores praktikforløb på

velkomstdage og ved praktikperiodens begyndelse.

Forventninger til praktikkens parter

Som nævnt i nedenstående skabelon består et praktikmodul af 275 timer: timer der afvikles

ude på skolen og timer på læreruddannelsen. Inden skolen udfylder modellen fratrækkes de

50 timer, som den studerende bruger på praktikundervisning på læreruddannelsen og på

skrivning af praktikopgave og eksamen. Der resterer dermed 225 timer (ikke lektioner) til

aktiviteter på skolen, de kan fordeles på nedenstående måde:

Kategori 1: Den studerende arbejder her sammen med en praktiklærer og udfører opgaver

initieret af praktiklæreren. Hos os forventer vi, at den studerende underviser ca. 15-20 timer

om ugen. Desuden forbereder og efterbehandler studerende og lærerne en del af undervisningen

sammen. Dertil kommer løsning af andre læreropgaver. Alt i alt et arbejde for de studerende på

ca..110 timer.

Kategori 2: Den studerende arbejder uden praktiklærer, men med læreropgaver initieret af

praktiklæreren/skolen fx forberedelse og efterbehandling af undervisning og vejledning,

skole-hjemsamarbejde mm. ca. 50 timer

Kategori 3: Den studerende arbejder uden praktiklærer fx med at dygtiggøre sig på eget

initiativ for at kunne løse læreropgaven. ca. 50 timer

Kategori 4: Den studerende får vejledning af praktiklærer eller andre ressourcepersoner

på skolen ca. 15 timer

Skolen

  • Praktikvejleder Frederik Bretton-Meyer sender velkomstmail i praktikportalen

  • Frederik indkalder til velkomstmøde, hvorunder også skolens organisationsform præsenteres. På mødet deltager ledelse, praktiklærere og praktikanter.

  • Ved samme lejlighed udfyldes diverse papirer.

  • Her udleveres observationsskema til de studerende til brug for de timer, hvor den studerende indtager observationsrollen i undervisningen

  • Ledelsen fremsender generel info om de praktikstuderende

  • De konkrete praktiklærere involverer de studerende i årsplanlægning og sikrer at de studerende udfylder deres praktikplanan, som en del af forberedelsen af praktikken

  • De studerende bliver knyttet til et årgangsteam i en afdeling eller i en afdeling, når det gælder de ’små linjefag’

  • Indgår med pædagogiske oplæg på UCC.

De studerende

  • læser om skolen på hjemmesiden inden første møde

  • er i praktik i deres kompetencemål – så ikke kun i deres fag

  • har styr på hvert deres uni-login, som bruges til at blive oprettet som bruger på skolens online platforme

  • er på skolen (dagligt) og hele dagen og deltager i aktiviteter som en læreransat på skolen, jvf. studieaktivitetsmodellen.

  • orienterer sig om de praktiske forhold på skolen

  • kommer til tiden, er velforberedte, aktivt deltagende og møder eleverne med godt humør og lyst til læreropgaven

  • indgår i refleksioner om læringsudbytte og praksis i teamsamarbejdet og øvrige mødefora, samt vejledning.

  • deltager aktivt i alle aktiviteter (undervisning, vejledning, møder, ekskursioner m.m.)

  • optræder ansvarligt i alle forhold og som rollemodel for eleverne

  • er bevidst om betydningen af egen ageren som en del af lærerjobbet

  • er aktivt opsøgende i forhold til at deltage i skolens dagligliv og i den forbindelse forholde sig aktivt til egen læring

  • overholder tavshedspligt og regler for videooptagelse m.m.

  • anvender skolens procedure ved evt. sygemelding

  • er bevidste om, at man i praktikken er en del af en arbejdskultur, og at denne kan være væsentlig anderledes, end det, man er vant til fra læreruddannelsesstedet. 

  • deltager i skole-hjem-samarbejdet

Læreruddannelsen

  • sender information om praktikken, så snart der er nyt, og giver besked om antal studerende og deres fag så tidligt som muligt i forhold til årets planlægning.

  • etablerer et mødested – fysisk eller virtuelt, hvor UCC-underviseren og praktiklærere kan lave aftaler og den overordnede planlægning for deres samarbejde om de studerendes praktik. (Praktikportalen)

  • afstemmer forventning om intro-observationsopgaves logistik og planlægning fra begyndelsen af skoleåret.

  • deltager i trepartssamtaler mellem studerende, praktiklærere og lektorer på læreruddannelsen

  • afholder praktiktemadage tidligt i det nye skoleår

Muligheder for praksissamarbejde

Der er mulighed for praksissamarbejde, rammerne for dette lægges på velkomstmøde i begyndelsen af skoleåret af UCC- undervisere, skolens praktikansvarlige, praktiklærerne og de studerende. Herefter er det vigtigt, at de studerende i god tid planlægger en konkret problemstilling til deres introobservationsopgave.

Da lærerne er organiseret i team, indebærer det en høj grad af forpligtende samarbejde; jo tidligere på skoleåret der lægges rammer for praksissamarbejdet desto bedre.

Praktiske oplysninger vedrørende praktik på Utterslev Skole

Utterslev Skole er fuldstændig røgfri og der må ikke ryges hverken i bygningerne eller udenfor.

Dette gælder både ansatte og elever.

I vinterhalvåret, mellem efterårsferien og frem til påske er der indeskosordning i bygning 1 og 2

samt på  Multiverset (Pædagogisk Center). Husk derfor et par skiftesko til praktikperioden.

Kommunikationen på skolen er i vid udstrækning elektronisk. Vi kommunikerer med hinanden

indbyrdes på  Aula og på praktikportalen. Desuden kommunikerer vi med elever og

forældre i Aula. Når du starter i praktikken, vil du få adgang til skolens

elektroniske konferencer i Office365 og Meebook, så du har mulighed for at følge med i skolens

og teamenes liv. Du  skal selv medbringe bærbar pc.

Nøgle udleveres af  skolens sekretær Linda. Skolen har mulighed for at udlevere

en nøgle pr. gruppe, som returneres ved praktikkens ophør.

Tavshedspligt før, under og efter praktikken.

Vi understreger, at når man er praktikstuderende på skolen, indgår man som en del af personalet,

der er underlagt tavshedspligt om personfølsomme oplysninger. Dvs. navne på elever eller personale

samt konkrete oplevelser anonymiseres.

Praktikanter kan låne undervisningsmidler på Københavns kommunes Center for undervisningsmidler,

CFU, .https://ucc.dk/cfu Hvis du benytter dig af dette tilbud, er det meget vigtigt, at du overholder

afleveringsfristerne.

Ved sygdom og andet fravær beder vi dig sende en sms besked senest kl.6.45 på tlf. 27 11 02 70. 

Husk også at give besked til din praktiklærer og gruppe.

Du er velkommen til at drikke te og kaffe på det store personalerum, det er gratis.

Praktik

niveau 1

Vidensmål:

Den studerende har viden om

Færdighedsmål:

Den studerende kan

 

Den studerendes læringsmuligheder på skolen:

 

Didaktik

  • folkeskolens formål og læreplaner

  • principper for undervisningens planlægning

  • undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger

  • evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen

  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisnings-sekvenser i samarbejde med medstuderende

  • Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner

  • Praktiklæreren vil modellere/vise skriftlige års-,

forløbs- og lektionsplaner med målsætning og

evalueringsovervejelser

  • Praktiklæreren vil via systematisk observation af

de studerendes undervisning udpege centrale

iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau.

 

  • observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder (Læringsmålsportal)

  • redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål,

 

 

  • analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen,

 

 

Klasseledelse

  • Klasseledelse hedder hos os læringsledelse, da en stor del af arbejdet foregår på årgangen og med udgangspunkt i læringsmål.

  • lede elevernes deltagelse i undervisningen gennem tydelige læringsmål.

 

5 kendetegn på god klasseledelse:

Rolig nu: En god klasseleder griber ikke ind i alle forstyrrelser. Det kan betale sig at have et slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er i orden med lidt småsnak. Hvis man griber ind overfor alle forstyrrelser, risikerer det at forstyrre mere i sig selv.

Tydelig og præcis:

En god klasseleder er tydelig og præcis, når han/hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke helt er klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og derved gøre sig umage, når han/hun forbereder sin instruktion.

Rutiner:

En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne gør ved skift af aktivitet eller opgaveløsning i undervisningen. Vigtigt er det også at eleverne kender spillereglerne for, hvad de gør, når de er færdige med et stykke arbejde.

Variation:

En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme  måde hele timen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentrationen.

En god afrunding:

En god klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En time bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud af døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan timen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang.

Kilde: Plauborg, Helle. (2010): ”Læreren som leder – klasseledelse i folkeskolen og gymnasium.”

  • Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i

egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger.

 

  • Praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde at udvikle sin egen praksis – både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen.

 

  • Den studerende kan bede om at få klasseledelse med som et punkt på teamets dagsorden.

 

Relations-

arbejde

  • Kommunikation, elevtrivsel, undersøgende tilgang, motivation, læring og elevrelationer

  • Kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever,

  • Praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen – både verbalt og nonverbalt.

 

  • Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet.

 

  • Skole-hjemsamarbejde,

  • Kommunikere med forældre om undervisning-en og skolens formål og opgave

  • Praktiklæreren sørger får at de studerende får erfaring i at kommunikere med forældrene via ugebrevene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.

 

Gårdvagter og spisning med eleverne er en del af lærerjobbet, og opgaven varetages sammen med og efter

aftale med praktiklæreren.

Plan for praktik på niveau 1: 1. til 4. semester, dvs. 1. og 2. studieår på læreruddannelsen

Rammer:

Den/de studerende knyttes som udgangspunkt til en afdeling og et årgangsteam. Den/de studerende deltager

i teamets planlægning på teammøder og afdelingsmøder samt møder på den samlede skole. Den/ de studerende

kan også deltage i forældremøder, der falder i praktikperioden.

Praktikvejledningen varetages som udgangspunkt af praktiklæreren, men andre i lærere i årgangsteamet kan

efter behov aftale at overtage dele af vejlederfunktionen med særligt fagligt fokus. De studerende er ansvarlige

for at udarbejde et vejledningsgrundlag – en dagsorden til vejledningsmøderne i god tid inden mødet, således

at alle parter er klar over mødets indhold og kan forberede det. Det er vigtigt at koblingen mellem praksis og

teori belyses og inddrages i praktikvejledningen. Forskellige observationsværktøjer kan benyttes for at fremme

den gode dokumentation og koblingen teori-praksis.

Kommunikation med forældrene kan finde sted via samtaler og i Aula i beskedsystemet samt i ugebreve,

klassens opslagstavle. Vi møder også forældrene om morgenen (mest i indskolingshuset) inden morgensamling

eller om eftermiddagen, når de henter børn i skolen før UFO. En del forældre deltager jævnligt i morgensamlingerne i afdelingen.

Tavshedspligt

I det omfang der er forældremøder, skole-hjemsamtaler, behovssamtaler med enkelte forældre el.lign. kan de

studerende deltage i disse møder såfremt parterne er indstillet på dette. Her er det vigtigt, at være opmærksom

på at de studerende har tavshedspligt jf.

Uddrag fra Forvaltningsloven:

Tavshedspligt

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152

og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller

når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hen­syn til offentlige eller

private interesser, herunder navnlig til:

6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres

personlige eller interne, herunder  økonomiske, forhold, (dele af stk. 1 og stk. 2-4 udeladt).

Hvis der i praktikperioden er møder med KKFOen kan de studerende også deltage i disse

planlægningsmøder med KKFO.

På Utterslev Skole arbejder lærerne i medstyrende team, med fokus på tværfaglighed og fleksibel

tilrettelæggelse af skemaerne.

Det primære team er organiseret om en årgang, der oftest består af 3 - 4 klasser. Dette team består som

hovedregel af 6 lærere, der arbejder sammen om den samme elevgruppe. Et team dækker til sammen

de nødvendige faglige kompetencer. Derudover er alle lærere organiseret i 2 afdelinger:

Hus 1 og 2 fra 0. til 5. årgang og udskoling fra 6. til 9. årgang.

Udgangspunktet for teamsamarbejdet er teamplatformen, som er en aftale, der beskriver samarbejdets

mål, struktur og organisering.

At skemaerne er fleksible betyder, at det samme skema ikke gentager sig uge efter uge, men ændres

efter de pædagogiske behov og fælles tværfaglige projekter i afdelingen, på skolen, eller fritidsordningen.

Tilrettelæggelse:

Vi forventer at hele praktikgruppen fuldt ud indgår i teamsamarbejdet under praktikken, dvs. også deltager

i møder og planlægning efter undervisningens ophør. Det betyder, at du som praktikstuderende skal være

meget fleksibel med din tid, og du må påregne, at de fag, du underviser i, kan ligge på meget forskellige

tider og dage og have et indhold, der er bestemt af årsplanerne for pågældende klassetrin. Derfor kan du

ikke have andet arbejde ved siden af din praktikperiode på skolen, for det er langt fra sikkert, at du kan

passe dette arbejde under din praktik. En dag om ugen er der teammøde, som de studerende skal deltage

i. Dette møde danner grundlag for alt samarbejde om undervisningen på årgangen f.eks. skemalægningen

og undervisningsplanerne for den kommende uge.

Den lærer, du er i praktik hos, er den vejledningsansvarlige lærer, men du kan sagtens komme til at arbejde sammen med andre lærere fra teamet og med andre børn på tværs af enten klasser, årgange eller afdelinger, hvor du er i praktik.

Skolen kan indgå med relevante oplæg til de studerende med fokus  på dele af kompetencemålene.

Eksamen

De studerende eksamineres af praktiklæreren og den studerendes underviser fra studiestedet.

Der kan være aftalt portfolio-tilgang i eksaminationen eller cases med videoklip, hvor den/de

studerende medbringer et produkt  eller et videoklip fra gennemført praktikforløb og den studerende

redegør for opnåelsen af færdighedsmålene i praktikperioden. Den/de studerende indgår i dialog med

eksaminator om pointer fra læringsforløb, didaktiske og planlægningsmæssige overvejelser, klasse-

og relationsledelse. (Se i øvrigt studieordningen).

Plan for praktik på niveau 2: 6. semester på læreruddannelsen

 

2. praktikniveau

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

Den studerendes læringsmuligheder på skolen:

 

Didaktik

 

  • undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it

 

  • planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende

 

  • Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner og her modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser.

 

  • Praktiklæreren vil via systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau.

 

  • formative og summative evalueringsmetoder samt test,

  • evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte,

 

  • observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder,

  • observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen

 

 

Klasseledelse

  • klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer

  • udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne

  • Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger.

 

  • Praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde at udvikle sin egen praksis – både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen.

 

  • Den studerende kan bede om at få klasseledelse med som et punkt på teamets dagsorden.

 

 

Relationsarbejde

  • kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, kommunikation.

  • samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse,

  • Praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen – både verbalt og nonverbalt.

 

  • Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet.

 

 

kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb,

  • Praktiklæreren sørger får at de studerende får erfaring i at kommunikere med forældrene via ugebrevene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.

 

 

  • Rammer:  SE RAMMER UNDER PRAKTIKNIVEAU 1.

  • Tilrettelæggelse: SE TILRETTELÆGGELSE UNDER PRAKTIKNIVEAU 1

  • EksamenSE EKSAMEN UNDER PRAKTIKNIVEAU 1

 

Plan for praktik på niveau 3: 8. semester på læreruddannelsen

 

3. praktikniveau

Vidensmål: Den studerende har viden om

Færdighedsmål: Den studerende kan

Den  studerendes læringsmuligheder på skolen:

 

Didaktik

  • organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer,

 

 

  • metoder til formativ og summativ evaluering og

 

 

  • observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.

 

 

 

Klasseledelse

  • læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning.

  • planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner

  • Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis støtte den studerende i udformning af undervisningsplaner og her modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser.

 

  • Praktiklæreren vil via systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale iagttagelser og vejlede under hensyn til praktikniveau.

 

 

  • evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt

 

 

Relationsarbejde

  • anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og

  • udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag.

  • Praktiklæreren/teamet vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan vedkommende selv organiserer og rammesætter sin undervisning i praksis i en klasse med elever med forskellige forudsætninger.

 

  • Praktiklæreren vil i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at rammesætte sin egen undervisning i klassen for på den måde at udvikle sin egen praksis – både for at sikre arbejdsro og læringsudbytte af undervisningen.

 

 

  • Den studerende kan bede om at få klasseledelse med som et punkt på teamets dagsorden.

 

 

  • lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne.

 

 

  • støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og

  • Praktiklæreren vil med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og vejlede i, hvordan man som lærer kommunikerer med elever i undervisningen – både verbalt og nonverbalt.

 

  • Observation af studerende og videooptagelser kan indgå i arbejdet.

 

  • processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder , forældresamtaler og kontaktgrupper.

  • kommunikere med forældre om elevernes skolegang.

  • Praktiklæreren sørger for at de studerende får erfaring i at kommunikere med forældrene via ugebrevene - primært i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre

  • Rammer:  SE RAMMER UNDER PRAKTIKNIVEAU 1.

  • Tilrettelæggelse: SE TILRETTELÆGGELSE UNDER PRAKTIKNIVEAU 1

  • EksamenSE EKSAMEN UNDER PRAKTIKNIVEAU 1