Skolepsykolog Asta Svennevig Christensen
Mail: cm9y@kk.dk eller der kan skrives på aula
Skolepsykolog Pernille Bjerg Andersen
Mail: s58m@kk.dk eller der kan skrives på aula
Psykologerne på Utterslev Skole understøtter lærere, pædagoger og ledelse i arbejdet med elevernes trivsel og udvikling.
Psykologerne sidder med i skolens Ressourcecenter som eksterne vejledere og samarbejdspartnere.
Da de er eksternt tilknyttet, skal der altid indhentes samtykke fra forældre før de går ind i en sag om en specifik elev. På skolen bruges deres hjælp til observationer i klasserne eller på årgange. Disse observationer kan danne grundlag for vejledning omkring samspillet mellem lærere og elever samt eleverne imellem. Psykologerne tilbyder desuden supervision til lærerne og teams. De kan deltage i møder med forældre omkring den enkelte elev, hvis der er bekymring for elevens faglige udvikling og trivsel. De kan efterfølgende planlægge et udredningsforløb og sparre med forældre og personale omkring arbejdet med eleven. Psykologerne kan også have understøttende samtaler med enkeltelever eller grupper af elever, hvis der er behov for dette. Psykologerne kan holde oplæg på forældremøder og forældremorgencaféer omkring temaer som eksempelvis børns udvikling, trivsel, relationer osv.