Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

SB referat af SB møde 2304 2020

Utterslev Skole       

Mangfoldighed gør stærk – lærende fællesskaber – læring for fremtiden

 

Skolebestyrelsen                                  

                     Referat

Mødeindkaldelse

Dato: torsdag d. 23. april 2020

Tid: Kl. 16.00 – 17.00 

Mødested

Virtuelt møde

Medbring

Dagsorden samt fremsendte bilag

Skolebestyrelsens medlemmer:

 

Formand: Kirsten Birk Lassen

Næstformand: Louise Juul Wurlitzer

Menige medlemmer: Henning Afzelius, Thomas Dollas, Filip Nicolaisen, Eva Charlotte Olsson, Henrik Havris Nielsen,

Medarbejderrepræsentanter: Lærer Ragnheidur Ásgeirsdóttir og Helene Christiansen

Elevrådsrepræsentanter: Samuel (8. årgang) og Mila (9. årgang) Skoleledelsesrepræsentanter (uden stemmeret): Skoleleder Ulla Jensen (UJ), Souschef Mikkel Kirkegaard (MK), KKFO-leder Jeanette Hoeing Larsson (JHL)

Fraværende

Henning Afzelius, Mila, Ragnheidur Ásgeirsdóttir,

Mødeleder

Formand Kirsten Birk Lassen

Ordstyrer

Louise Juul Wurlitzer

Referent

Souschef Mikkel Kirkegaard

Indbudte

Lærernes TR Stine Larsen

Kopi til

Afdelingsleder Pia Mølholm

 

1. 16:00

Gennemgang af dagsorden

 

Punkt til kommentering:

2. kl. 16:05

Status på Covid-19

Hvorfor: Fra d. 16. marts har der været indført hjemmeundervisning og nødpasning som følge af Covid-19. Den 16. marts vender 0. – 5. klasserne tilbage og udmeldingen er pt. at 6. – 9. klasse forventes tilbage efter d. 10. maj. Det har været en meget anderledes situation at være i og vi har alle måtte forholde os til situationen, ud fra en vished om at det kunne ændre sig fra dag til dag/uge til uge.

Hvordan: Ledelsen giver en status på hvorledes hjemmeundervisning, nødpasning og den løbende tilbagevenden til skole og fritidsliv er forløbet, samt supplerer med den viden der er ift. den videre genåbning af skolen. Vi tager en runde med kommentarer/spørgsmål fra bestyrelsen, som ledelsen samler op på.

Kommentarer:

Ledelsens status omfattede følgende punkter:

  • Fraværende børn
  • I første uge var fremmødet generelt ca. 80%
  • Kvaliteten af nødundervisningen for 0.-5., 6.-9. og C-børnene
  • Nødundervisningen er organiseret således, at lærerne har ansvaret for at forberede undervisningen for alle hold i 0.–5. årgang og dele forberedelsen og materialerne med de øvrige voksne omkring klassen.

Fjernundervisningen for 6.-9. fortsætter som før åbningen, dog bruges der enkelte overbygningslærere få timer om ugen, til hjælp til at dække alle hold på skolen.

9. klasserne har fået indført en ekstra standpunktskarakter, som bliver givet 15.6. og som vil fremgå på eksamensbeviset. Der oprettes et intensivt læringsforløb for de elever som har brug for ekstra hjælp til at opnå adgangsgivende karakterer.

  • Skolens økonomi
  • Skolens økonomi vil ikke blive belastet af situationen. Ekstraudgifter vil blive dækket centralt fra.
  • Skolen nuværende struktur ift. opdeling i skole/UFO og mødetider
  • Vores helhedstilbud er organiseret som ”skal-skoletid” fra kl. 8.00/9.00 (fleksibel mødetid) til kl. 13.00 og ”kan-UFO-tid” fra kl. 13.00-16.00
  • Håndtering af hygiejne
  • Vi følger retningslinjerne for hygiejne, hvilket betyder værnemidler (håndsæbe, sprit, rengøringsmidler) i alle lokaler, afstandsmarkeringer både ude og inde, informationer om adfærd og brug af værnemidler i samtlige lokaler og instrukser om udeundervisning og mødeaktivitet udendørs.
  • Rengøring
  • Vores rengøringssektion er blevet opnormeret fra 5 personer til 10 personer. Der gøres grundigt ren to gange dagligt, først kl. 6.00-8.00 og derefter kl. 11.00-13.00. I mellemtiden vaskes og sprittes kritiske punkter samt toiletterne af også.
  • Kommunikation med forældre
  • Forældre er jo ikke tilladt på skolen, men alle team har kontakt over Aula og producerer ugeplaner. Der er også sendt en forældreguide ud fra kontoret.
  • Børnenes trivsel
  • Der er overordnet to meldinger om børnenes trivsel. For det første er de glade for disse mindre hold med meget plads. De får meget voksenkontakt og -hjælp. Men nogle ærgrer sig over begrænsningerne i legeskyerne.
  • Mini-UFO’en
  • Mini-UFO’en begynder d. 11.5.20 og alt er parat til at modtage de nye små elever.

 

SB kommenterede følgende punkter:

  • Behovet for håndcreme
  • Vil blive indkøbt og distribueret
  • Kvaliteten af feedback i fjernundervisningen for 6.-9. klasse
  • Vil være et fokuspunkt
  • Stemningen blandt eleverne i 6.-9. klasse
  • Der er stor forståelse for elevernes trang til at komme i skole igen
  • Plads og personalesituationen ifm. åbningen af mini-UFO’en
  • Vi har taget højde for situationen og reserveret plads i Hus 1
  • Pladssituationen hvis 6.-9. klasserne kommer tilbage under nuværende sikkerhedskrav
  • Er meget udfordret. Måske nogle kan sidde i hallen og multisalen
  • Brug af tilstødende private haver i udeundervisningen
  • Et dejligt initiativ, som vi arbejder videre med

 

Punkt til orientering

3. kl. 16:35

Status på 8. årgang

Hvorfor: Bestyrelsen har været cc. på en mail fra kontaktforældrene på 8. årgang. Ledelsen har efterfølgende holdt et møde med kontaktforældrene og der har været afholdt et forældremøde. Sidenhen har bestyrelsen modtaget en mail fra lærerteamet på 8. årgang. Der ønskes en status på hvad situationen er. 

Hvordan: Ledelsen giver en status på de emner som kontaktforældrene på 8. årgang har rejst og på situationen ift. lærerteamet på 8. årgang.

Orientering:

 

På baggrund af dialog med 8. årgangs kontaktforældre samt i overensstemmelse med lærerne og ledelsens oplevelse af kulturen blandt eleverne på 8. årgang, har ledelsen haft behov for at iværksætte tiltag, som understøtter en kulturforandring på årgangen.

Ledelsen besluttede derfor at etablere stamklasser i stedet for fleksible hold på 8. årgang. Dette for at skabe en base for eleverne, som er præget af genkendelighed, forudsigelighed og tættere relationer til de enkelte lærere og øvrige elever.

Der skabes samtidig kontinuitet i den faglige undervisning i mange af fagene. Det vil således ikke længere være en mulighed at bryde hele årgangen op hver 10 uge for at danne nye ’klasser’.

På baggrund af denne ledelsesbeslutning skriver 8. årgangs lærere en længere skrivelse til både ledelse og skolebestyrelse, hvor de er uenige i beslutningen. Lærernes tillidsmand og skoleleder har drøftet henvendelsen med 8. årgangs lærere og har landet sagen. Alle forældrene på 8. årgang er ved et brev fra ledelsen orienteret om baggrunden for beslutningen.

Kommentar

Formanden henstiller til, at kritik stilet til skolebestyrelsen, adresseres til bestyrelsen enten gennem medarbejderrepræsentanten eller via ledelsen.

 

Punkt til beslutning

4. 16:45

Bestyrelsens årsmøde med forældre og den videre mødeplan for resten af skoleåret

Hvorfor: Bestyrelsen skal årligt afholde årsmøde med skoles forældre. Det er pt. udskudt. Derudover er der planlagt ordinært skolebestyrelsesmøde d. 14. maj og d. 10. juni.  

Hvordan: Det foreslås at skolens ordinære møder indtil videre fastholdes og at det på næste møde tages stilling til, hvornår udmelder alternativ dato for årsmødet med forældrene.

Beslutning:

Forslaget godkendt.

 

Punkt til kommentering

4.

16:50

Eventuelt

Kommentarer:

Ingen punkter til evt.