H.K.H Kronprinsen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard besøgte Utterslev Skole i november måned. Masser af glade elever tog imod, innovative elever fra 7. årgang viste deres grønne idéer frem fra deres bidrag til opfinderkonkurrencen Projekt Edison. Eleverne fra 4. og 5. årgang fremviste deres programmering af Lego Spike og konstruktioner af huse i 3D print. Alle elever fik en rigtig god snak med H.K.H. Kronprinsen om deres projekter, De besøgende var begejstrede.