Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

200930 SB referat af SB møde

Utterslev Skole

Mangfoldighed gør stærk – lærende fællesskaber – læring for fremtiden

 

Skolebestyrelsen                                    

                     Referat

Mødeindkaldelse

Dato: onsdag d. 30. september 2020

Tid: Kl. 17.00 – 19.00 

Mødested

Personalerum

Medbring

Dagsorden samt fremsendte bilag

Skolebestyrelsens medlemmer:

 

Formand: Kirsten Birk Lassen

Næstformand: Louise Juul Wurlitzer

Menige medlemmer: Henning Afzelius, Thomas Dollas, Filip Nicolaisen, Eva Charlotte Olsson, Henrik Havris Nielsen,

Medarbejderrepræsentanter: Lærer Ragnheidur Ásgeirsdóttir og Helene Christiansen

Elevrådsrepræsentanter: Albert, Magnus, Asad (7. klasser)

Skoleledelsesrepræsentanter (uden stemmeret): Skoleleder Ulla Jensen (UJ), Souschef Mikkel Kirkegaard (MK), KKFO-leder Jeanette Hoeing Larsson (JHL)

Fraværende

Afbud fra Helene

Henning og Henrik er fraværende

Mødeleder

Formand Kirsten Birk Lassen

Ordstyrer

Jeanette Hoeing Larsson

Referent

Souschef Mikkel Kirkegaard

Indbudte

 

Kopi til

Afdelingsleder Pia Mølholm

 

1. Kl.  17:00

Gennemgang af dagsorden

Der har siden sidste bestyrelsesmøde været afholdt et uformelt møde, hvor de forældrevalgte har været indkaldt. Såfremt der er emner eller synspunkter, som ønskes mangfoldiggjort med den øvrige bestyrelse, efterlyste formanden at de på mødet fremmøde forældrerepræsentanter laver et sammenfattende notat herom.  

Punkt til beslutning:

2.

Kl. 17:05

Lærernes og pædagogernes dag d. 5. okt.

Hvorfor: Skolebestyrelsen har tradition for at fejre denne dag.  

Hvordan: Det drøftes hvem der på vegne af bestyrelsen markerer dagen og der gives input til hvad der kan gøres.

Beslutning:

Eva og Louise tager ansvaret for at personalet får nogle ord i dagens anledning og skoleledelsen indkøber og pakker en lille erkendtlighed til alle.

Punkt til kommentering:

3.

Kl. 17:10

Elevernes tilgang og afgang

Hvorfor: Skolen har en stor søgning i skolens grunddistrikt på 93 %. Der har dog i skiftet fra 6. – 7. årgang været en stor elevudskiftning. For at vi kan fastholde en stor tilslutning til skolen fra børn i skoledistriktet ønsker skolebestyrelsen at føre tilsyn med hvordan elevernes tilgang og afgang er og hvordan udviklingen har været.   

Hvordan: Ledelsen fremlægger data og mulige forklaringer på skolens tilgang og afgang af elever.

 

Bilag:

  • oversigt over udsivning af elever på skolens 10 årgange igennem de sidste 4 år, gerne med kommunebenchmark
  • oversigt over nye indskrevet elever på skolens 10 årgange igennem de sidste 4 år gerne med kommunebenchmark

Kommentarer:

Skolebestyrelsen har fået præsenteret data tilbage fra skoleåret 14/15 og frem til 2018/2019 for til- og afgang af elever på Utterslev Skole.

 

Sammenlignet med skoler i området Bispebjerg/Nørrebro, ligger Utterslev Skole generelt lavere end de andre skoler if. til ud- sivning af elever og generelt på niveau med området ift. indskrivning af elever. Der er dog enkelte årgange, som afviger fra det generelle mønster. I gennemsnit er der i området i perioden 2014 – 2019 11% elever der forlader skolerne i området pr. skoleår, hvor det i samme periode har været 7% på Utterslev Skole. I gennemsnit er der i området i perioden 2014 – 2019 7% nye elever der indskrives pr. skoleår, hvor det på Utterslev Skole var 6,5%.

 

Analysen af tallene gennem de sidste 5 år overrasker i forhold til de fortællinger, som går på skolen, som handler om elevflugt. Det blev drøftet hvad det kan skyldes.

 

Der blev på mødet drøftet forskellige årsager/forklaringer til at elever søger andre skoler. Dette kan skyldes lærertrivsel og sygefravær på den enkelte årgang, inklusionsopgaven, åbning af skoler i området f.eks. med idrætsprofil, skoleskift ift. 6. – 7 klasse, samt praktiske årsager som flytning/private forhold.  

 

 

SB opfordrer til, at ledelsen kontinuerligt analyserer data for afgangselever, så vi som skole bliver klogere på årsager og mulige forbedringspunkter. Bestyrelsen har endvidere tallene in mente ift. næste bestyrelsesmøde vedr. lærernes trivsel.

 

Bestyrelsen drøftede hvorledes vi bliver endnu bedre til at fortælle de gode historier.

 

Hvis data for 19/20 bliver offentliggjort før næste møde ønskes disse medbragt.

 

 

Punkt til orientering:

4.

Kl. 17:50

Hvorfor skolen ikke benytter klokker i pauser m.m.

Hvorfor: der er blevet stillet spørgsmål til hvorfor skolen ikke bruger ringeklokke og om der er ure i alle klasseværelser.

Emnet har tidligere kort været berørt ift. skolebestyrelsen vedtagelse af princip for undervisningens organisering.

Hvordan: ledelsen orienterer om de pædagogiske overvejelser bag brug af klokke på skolen

Kommentering:

Det er en reminiscens fra skolens opstart om en bevidst pædagogisk strategi, som handler om ikke at lade tiden styre læringen, men at læringen styrer tiden.

Tiden er moden til at indføre en klokke på skolen og ledelsen er i gang med at undersøge mulighederne (økonomisk) for at få etableret en klokke. Vi ønsker en klokke, som kun ringer ind, ikke ud. Dette initiativ betragtes som en del af ønsket om en synlig struktur på skolen.

Elevrådsrepræsentanterne peger på, at det store ur på skolen er brugbart, men kan også se fordelen ved en klokke som ringer to gange.

Før der træffes en endelig beslutning, ønskes der en behovsanalyse blandt eleverne og personalet og evt. mulighederne for evt. at frakoble klokken i udskolingen.

 

 

Orienteringspunkter 18:00 -18:50

5.

Fra medarbejdere:

Corona fylder i hverdagen, men undervisningen køres så normalt som muligt. Dog er der forhold som spiller ind på dagligdagen, fx har vi egne indgange på årgangene, der bades ikke efter idræt, eleverne er delt op i årgange og holddeling osv. Retningslinjerne omkring hygiejne søges overholdt.

Vi har haft DNF uge i uge 39, som også blev afviklet under corona-restriktioner, med årgangsopdeling og udstilling i vinduerne i stedet for at invitere forældrene ind på skolen.

Vi har snart motionsdag, som også bliver påvirket.

Skolepatruljen er kommet godt i gang nu.

6.

Fra elevrådet:

Mange elever er stoppet på 7. årgang. Dette besværliggør mulighederne for gruppearbejde.

Eleverne refererer deres forældre for at være skeptiske over for manglen af lektier.

Det er fint at komme tilbage efter sommerferien.

7.

Fra formanden:

Der er kommet høringsmateriale om styrket skolebestyrelsesarbejde, som bl.a. indeholder noget om skolebestyrelsesvalg, styrelsesvedtægter og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse ift. at understøtte SB-arbejdet.

Der er afgivet høringssvar på budgetmodellen, iflg. hvilke vi står til at miste mange penge. Høringssvaret har været rundsendt i SB.

 

Princippet for bestyrelsens kommunikation tilsiger, at SB skal mødes med kontaktforældrene. Der opfordres til at disse møder kommer i kalenderen, hvad enten det bliver digitalt eller personligt. Der udsendes en Doodle til alle i skolebestyrelsen.

8.

Fra skolens ledelse:

Skole

Vi er blevet gode til at være omstillingsparate jf. coronasituationen. Indtil nu har kun to voksne og et barn her på skolen været smittet. Det er færre end nogle af vores sammenlignelige skoler har oplevet. Vi bruger mange ledelsestimer på denne opgave.

Vi går ikke med mundbind på skolerne i København, men vi har alligevel udstyret de elever, som hjælper i EAT, med mundbind.

Vi arbejder på coronavenlig løsning ift. skoleindskrivningen her til efteråret. Der spørges til, om skoledistriktsændringen giver udslag i den kommende skoleindskrivning? Formanden redegør for, at beslutningen er vedtaget sammen med anlægsmidler, som også er bevilliget, dog over tre år.

Vi har skolens fødselsdag på mandag d. 5. oktober, hvor vi har planlagt et program for eleverne med bl.a. koncert med Anders Jacobsen og tale på Teams.

Der er kommet en ny rammemodel for RC og PLC (RessourceCenter og Pædagogisk LæringsCenter). Det betyder en ændring i strukturen i samarbejdet mellem disse centrer fremover.

Ledelsen har været bredt repræsenteret på de forældremøder der har været afholdt i august og september i klasserne. Det har givet godt input og ledelsen ser også frem til kontaktforældremøderne som SB inviterer til.

 

KKFO

I UFO’en har der været en omorganisering, således at børnene følger deres årgange i eftermiddagens aktiviteter. Studentermedhjælpere hjælper med at understøtte denne organisering.

Nu begynder der at blive plads til traditionelle aktiviteter og arbejde med KIDS igen.

MorgenUFO’en er også opdelt i årgange og forældrene må stadig ikke komme ind på skolen. Fra mandag d. 5. oktober bliver der etableret en ’hentestation’, så forældrene kan ringe, hvis de har brug for, at deres barn skal hentes og følges til UFO’en fra skolens P-plads.

UFO’en arbejder på, at børnene hjælper med at tydeliggøre UFO’ens hverdag, således at forældrene har bedre mulighed for at følge med/tage del, når nu de ikke kan komme ind på skolen.  

 

Punkt til kommentering

9. kl. 18:50

Eventuelt

Kommentarer:

Der spørges til et evalueringsskema til 4. klasserne. Thomas sender det til Mikkel.

Der opfordres til, at der etableres en udendørstavle med lys, hvor de gode historier og informationer fra skolen bliver offentliggjort. Det bakkes op af elevrådsrepræsen-tanterne.

 

Der takkes for et godt møde med behagelig deltagelse fra elevrådet. Formanden gjorde opmærksom på at elevrådet har to pladser i skolebestyrelsen. Såfremt elevrådet ønsker en anden form for repræsentation, opfordres elevrådet til at præsentere skolebestyrelsen herfor.

 

Næste skolebestyrelsesmøde er onsdag d. 18. november 2020

Måned

 

Emne som bestyrelsen skal forholde sig til

 5. oktober

Lærernes og pædagogernes dag

Onsdag

18. november

Medarbejdernes trivsel, faglighed, rekruttering og fastholdelse

Godkende ferieplan for næste skoleår

Onsdag

25. november

Fællesmøde med alle skolebestyrelser i område Nørrebro/Bispebjerg. Vi afholder ikke bestyrelsesmøde efterfølgende.

10. december

 

Opfølgning på bestyrelsens bemærkning i kvalitetsrapporten fra sidste år. Hvad er status?

Samarbejde mellem skole og hjem om barnets læring i de ældste klasser (lektier)

Torsdag

28. januar

 

Skolens budget 2021 og regnskab 2020

Elevplan og brugen heraf

Udkast til princip for introduktion af nye elever på skolen, som kommer efter 0. klasse.

Præcisering af kontaktforældres rolle (med afsæt i den tekst der står i forælderfolder)

25. februar

 

Årsberetning og tema for forældremøde