Christine Skou
Christine er uddannet sanger fra Det Kgl Danske Musikkonservatorium og skuespiller fra den tidligere Film- og Teaterskolen Holberg.
Christine har arbejdet som sangsolist, korsanger og skuespiller hele sit liv og var i 12 år vært på DR’s ‘Kaj & Andrea’ i rollen som Karla. Hun har udgivet cd’en ‘Hemmelige Rum’ med sine egne sange og er i gang med sangene til en jazzudgivelse i 2018. Hun har skrevet 4 børnebøger for Politikens Forlag og er i gang med en ny bog.
Hendes bog ‘Lige Børn Leger Bedst og andre skæve historier’ blev nomineret til en Orla-pris. Derudover har hun lavet workshops i hele Danmark i sangskrivning, kor og performanceteknik.
De sidste 6 år har hun været en del af Koda Skolekontakt og har lavet sangskrivning på mindst 100 folkeskoler. Til daglig underviser hun i sang og kor på Glostrup Musikskole og i Musik og Bevægelse på Roskilde Musiske Skole.
http://spildansk.dk/kunstnere/christine-skou/
Udsnit af bøger som Christine har skrevet:
Krabaterne i Kongelunden
Lige børn leger bedst
Er jeg stor nu
Hvornår tør jeg