Nanna Ditzel er en meget anerkendt møbelarkitekt
Hun har på alle områder været meget foran for sin tid, både i forhold til nytænkning inden for indretning og møbeldesign, men hun måtte også kæmpe for at få en uddannelse inden for området, da alle hendes forgængere var mænd.
Kom og se udstillingen, læs om hende og hør oplægget om den energiske Nanna Ditzels fantastiske liv.
Nanna Ditzel har været foregangskvinde inden for udvikling af dansk møbeldesign, hun har i den grad været med til at præge og ændre dansk design -
en af hendes mest solgte og meget kendte stole er Trinidad stolen.
Hun har også designet stoffet til sæderne i IC3 togene og valgt farverne til væggene. Selv i Kulturkanonen er hun repræsenteret med sin høje barnestol.
Elever og lærere får også tilbud om et oplæg om møbeldesigneren og de har selvfølgelig også mulighed for at arbejde videre med temaet i klassen. Der er lavet en kopimappe med oplæg til brug i klasserne.
Plakaten for udstillingen er et fotografi af hendes sommerfuglestole, som er helt fantastisk smukke stole.
Du kan se Nanna Ditzels møbler mange steder:
Post og Telemuseet i København
Trapholt i Kolding
Jernbanemuseet i Odense
Billund Lufthavn
Sankt Annæ Gymnasium København
Randers Regnskov
Økolariet i Vejle
Lemvig Bibliotek
Fredericia Bibliotek
Vejle Bibliotek