Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Handleplan for arbejdet med ordblinde elever

Handleplan for arbejdet med ordblinde elever på Utterslev Skole

I Det danske Nationalleksikon står en definition og beskrivelse af ordblindhed/dysleksi.
Definitionen er formuleret af professor dr.phil. Carsten Elbro i 1992:

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.

Citat: https://www.ordblindeforeningen.dk/definitioner.asp

 

Ved første skolehjemsamtale afklarer børnehaveklasselederne, om der er kendt ordblindhed i familien. Er dette tilfældet, skal der fremover holdes ekstra øje med elevens skriftsproglige udvikling.

Utterslev Skole anvender National risikotest for ordblindhed i 0. og 1.årgang.

Utterslev Skole har en årsplan for test (TOB), hvor det fremgår, hvilke test og heraf tiltag og indsatser de enkelte årgange skal forholde sig til.
TOB sikrer, at lærerne har indblik i deres elevers faglige udvikling, så de rigtige ressourcer kan aktiveres.

Fra marts 3. årgang kán elever testes med den nationale ordblindetest. Der kan også anvendes andre test.

Bliver en elev testet ordblind sker følgende:
- Familie og elev indkaldes til et møde med læsevejleder og lærer om testresultat
- Eleven tilmeldes Nota. Nota et digitalt bibliotek med gratis adgang for ordblinde
- Der udarbejdes en handleplan for den ekstra støtte eleven har behov for

Alle lærere på Utterslev Skole har adgang til nota, hvor de kan finde undervisningsmaterialer til elever med læseudfordringer.

Elevens kontaktlærer er ansvarlig for indsatserne omkring elevens skriftsproglige udfordringer, og kan altid konsultere en læsevejleder.

På Utterslev Skole anvendes alt tilgængelige læse/skriveteknologi, herunder AppWriter (AW). Vi kalder det LST
Alle elever på Utterslev Skole har adgang til AW, og der er jævnligt kurser for og lærere i anvendelsen, enten ved skolens læsevejleder eller online fra Wizkids.

På Utterslev Skole kan der efter aftale, eller når der indkaldes til dette, afholdes forældrekurser i AW.

Elever og deres familie med læse- og skriveudfordringer kan finde inspiration på følgende link:

Elever, familie og lærere er altid velkomne til at søge sparring hos skolens læsevejledere.